Guldborgsund Kommune har besluttet, at flere kommunale ejendomme skal sættes til salg. Guldborgsund Handicap bliver omfattet af denne beslutning, der medfører følgende:

  • Den beskyttede beskæftigelse på Hammerlodden 1B i Nykøbing F. skal flytte til Saxenhøj, Nørrevang 24 i Sakskøbing. De berørte borgere er ved at blive orienteret om flytningen.
  • Team SKT og Team Nykøbing (bostøtteteams) flytter fra Rønnehuset på Niels Hemmingsensvej 6 til Nørre Skole på Thorsensvej 11 B i Nykøbing F. Berørte borgere vil blive orienteret om flytningen.
  • Administrationen flytter fra Stubbekøbingvej 83 til Rønnehuset på Niels Hemmingsensvej 6 i Nykøbing F.

Da flere af flytningerne får betydning for borgere tilknyttet Guldborgsund Handicap, vil vi i den kommende tid have en særlig fokus på at sikre, at de får den nødvendige støtte til at håndtere disse flytninger, herunder at vi får besvaret eventuelle spørgsmål.

Flytningerne vil blive gennemført inden sommeren 2021.

Der vil være løbende orienteringer her på hjemmesiden, og berørte borgere vil blive informeret særskilt.

  1. februar 2021
    Flemming Nielsen
    Leder af Guldborgsund Handicap

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.