Information om videre genåbninger i Guldborgsund Handicap

Specialtilbuddet åbner igen, og A-huset er nu klar til at modtage borgere fra botilbuddene.

Fra onsdag den 26. august åbner vi Specialtilbuddet på Saxenhøj igen. Endvidere vil vi fra samme dag også åbne op for A-huset på Københavnsvej for borgere fra botilbuddene.

Vi er glade for at kunne byde velkommen tilbage til en lidt mere normal hverdag igen, om end der stadig er behov for fokus på foranstaltninger for at begrænse corona-smitten.

Vi har været i direkte kontakt med de borgere, der i dag benytter tilbuddene og orienteret dem om åbningen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktinformation på www.handicap.nu.

I forbindelse med åbningen vil alle, der transporteres af Guldborgsund Handicap blive tilbudt brug af mundbind under transporten på lige fod med det krav, der gælder i den offentlige trafik. Såfremt det viser sig, at mundbind til borgeren ikke er hensigtsmæssigt vil borgeren ud fra en konkret individuel vurdering blive undtaget for brug af mundbind.

I forbindelse med åbningen og det stigende smittetryk i Danmark er det vigtigt til stadighed at være opmærksomme på de sundhedsmæssige anbefalinger, bl.a. hoste-etikette, håndhygiejne, rengøring, afspritning, holden afstand m.fl. Hvis du er syg beder vi dig om at blive hjemme.

Sammen skal vi nok lykkes med at passe på hinanden.

Husk at I på vores hjemmeside, www.handicap.nu, eller kommunens hjemmeside, www.guldborgsund.dk, kan holde jer orienteret om den aktuelle status i forbindelse med covid-19.

 

Vel mødt

Guldborgsund Handicap
Flemming Nielsen
Leder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.