Bryggen

Boligerne på Stubbekøbingvej 26 er et botilbud bygget efter §105 i almenboligloven. Støtten gives efter § 85 i Serviceloven.

 

Beliggenhed

Stubbekøbingvej 26
4700 Nykøbing F

Boligerne kaldes for ”Bryggen”, da de ligger på samme grund som et nu nedlagt bryggeri. Det ligger i et kønt og roligt boligkvarter kun 1 kilometer fra byens centrum og 500 meter fra nærmeste indkøbsmuligheder. Der er desuden kun 200 meter til nærmeste busholdeplads og 1,5 kilometer til stationen.

 

Boligerne

“Bryggen”, der er bygget i 2006, er bygget i to plan med 24 lejligheder og elevator. Boligerne er opdelt i 4 afdelinger med hver 6 lejligheder og et fælles køkken-alrum. Alle lejligheder har stue, soveværelse, køkken og badeværelse. Der er elevator, men bygningen er ikke optimal for kørestolsbrugere p.g.a. den begrænsede plads i fællesarealerne.

 

Derudover er der et hyggeligt udendørs gårdareal.

Boligerne er bygget efter lov om almene boliger (§105).

 

Ansatte

Der er tilknyttet cirka 30 fastansatte socialpædagogiske medarbejdere til boligerne på Stubbekøbingvej 26.

Der samarbejdes med Guldborgsund Handicaps faglige vejledere, herunder neuropædagoger, forflytningsvejledere, KRAM-ambassadører (Kost Rygning Alkohol Motion), seksualvejledere, m.fl.

 

Billeder