Nabohuset

Nabohuset er et botilbud etableret efter § 105 Almenboligloven. Støtten gives efter §85 i Serviceloven.

Beliggenhed

Kaj Munksvej 51
4700 Nykøbing F

Boligerne, der i daglig tale kaldes ”Nabohuset”, er en del af et klyngeboligområde i bymæssig bebyggelse. Lejlighederne ligger ud til et dejligt grønt område, og alle lejlighederne har terrasse direkte ud til området. Der er 100 meter til nærmeste bybus og 1,5 kilometer til stationen. Der er desuden 1,5 km til centrum af byen, hvor der er en bred vifte af indkøbsmuligheder, biograf, teater og sportshal.

 

Boligerne

I ”Nabohuset” er der 6 lejligheder i ét plan. De handicapegnede lejligheder har stue, soveværelse, køkken, badeværelse og udgang til egen terrasse og fællesområde.

Derudover er der gode fællesarealer med TV-stue, spisestue, fælles køkken og et stort velindrettet sanserum.

Boligerne er bygget efter lov om almene boliger (§105).

 

Medarbejdere

Der er tilknyttet 12-14 fastansatte socialpædagogiske medarbejdere til boligerne i Nabohuset.

Der samarbejdes med Guldborgsund Handicaps faglige vejledere, herunder neuropædagoger, forflytningsvejledere, KRAM-ambassadører (Kost Rygning Alkohol Motion), seksualvejledere, m.fl.

 

Galleri